Undgå gnister fra statisk elektricitet på værkstedet

Antistatisk udstyr hjælper ikke overraskende med at modvirke dannelse af statisk elektricitet – men hvorfor egentlig? Hvor du nok ikke oplever statisk elektricitet som et voldsomt problem i dagligdagen, andet end når du giver dig selv stød, kan det ved brug af elektronik i industri volde store problemer. Problemer der gør det logisk at komme den statiske elektricitet til livs.

Fx oplever folk i plast-, papir- og træindustrien, at produktionens flow bliver forstyrret heraf, at støv bliver fastgjort til maskiner/produkter, samt at maskiner og ansatte udsættes for stød.

Hvordan virker antistat-stave så?

Hvad er der så i dette spændingsfelt, som antistatisk udstyr kan byde ind med? Konkret virker det fx ved ionisering, hvilket er det bærende princip ved produkter som antistat-stave, der kort fortalt neutraliserer ladninger i overflader ved at generere positive og negative ioner. Når disse ioner strømmer gennem luften, tiltrækkes de af partikler med modsat ladning. Dette med det resultat, at partikler mister deres ladning, da positiv går ud med negativ og omvendt.

Sådan opstår stød fra statisk elektricitet

Nu undrer du dig måske over, hvordan alle disse stød i luften egentlig bliver skabt – for har selv små støvfnug da uldsokker på? Her er det værd at kende betegnelserne isolatorer samt dårligt ledende materialer, der fx kan beskrive netop papir, plastik, træ og tekstiler. Når to af disse materialer gnides, bliver et ladet materiales overflade afladet, og strøm afgives til følge.

Antistatisk udstyr essentielt i industri

Helt galt kan det gå, når gnisten fra statisk elektricitet antænder en brand. Det sker sjældent, men er ikke helt uhørt. Især når der er en høj støvtæthed i luften, er der overhængende risiko for brænd. Da der netop er det i industrisammenhænge, er antistatisk udstyr udbredt og ses som nødvendigt udstyr, der kan forebygge store skader på liv, maskiner, råvarer og faciliteter.