Sådan giver du din kat de bedste rammer i en mindre bolig

I Danmark er katten et populært dyr. For 14 procent af os holder kat, ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet. Men mange danskere lever også på få kvadratmeter, særligt hvis det er i en bolig i hovedstaden. Hvis man giver katten nok kærlighed og omsorg, kan katten godt tilpasse sig til en mindre lejlighed. Men det kræver de rigtige rammer. 

Giv den det rigtige kattefoder

Hvis en kat skal have de bedste rammer, handler det også om at forkæle den med noget godt kattefoder. Kattefoder til en voksen kat skal helst indeholde rigeligt med fedt og protein, og kød skal udgøre størstedelen af deres kattefoder. Med kattefoder fra Winner Plus får din kat et gourmetmåltid i ministørrelse. Deres kattefoder indeholder kød i form af kylling og laks, så katten får en skinnende pels. Desuden er det kattefoder uden hverken kemiske aromaer eller farvestoffer, så katten får det bedste af det bedste. Der findes også specifikt kattefoder til problemer som urinvejsproblemer, og der er fri fragt ved køb over 649,-, så man kan prøve forskellige varianter af kattefoder. 

Find et sted til kattebakken

På et tidspunkt skal kattefoder ud i den anden ende. Og når man ikke kan lufte sin kat og lade den gøre det udenfor, bliver man nødt til at have en kattebakke inden for. Men en kattebakke kræver ofte, at der er ventilering. Ellers kan lugten sprede sig til lejligheden. Nogle foretrækker at sætte den på badeværelset eller på altanen, så der både kan luftes ud, og så man nemmere kan rydde op efter rodet. 

Lad katten kradse 

Man skal lade katten kradse i ting, da det er deres måde at strække ud og markere deres territorium på. Men bor man i en lille lejlighed, kan det hurtigt gå ud over sofaen. Derfor er det en god idé at give dem et kradsetræ, så katten har plads til at udfolde sig. Har man ikke plads til et kradsetræ, findes der forskellige løsninger som et kradsetræ, der kan hænges på væggen eller døren. 

Gør din lejlighed sikker

Katte er nysgerrige og vil gerne gå på opdagelse, men det kan hurtigt blive til gene for ejeren. Særligt i storbyerne kan man høre om katte, der er blevet væk, fordi de er hoppet ud af vinduet. Derfor er det vigtigt at gøre sin lejlighed sikker. Nogle katte er så kloge, at de lærer, hvordan man åbner vinduet, og derfor kan man overveje at installere en børnelås, så de ikke lukker sig selv ude.