Kortspil du kan spille med familien

Det kan være utrolig hyggeligt at spille spil med familien, men der er stor forskel på hvad man gerne vil spille. Vi er mægtig glade for kortspil, og derfor har vi også fundet nogle kortspil, som du kan spille med familien. Læs med herunder.

500

Det er de færreste, som ikke kender spillet 500. Det er typisk et spil, som bedsteforældre nyder at spille, og derfor et spil, som man lærer fra meget ung. 500 er dejlig nemt at lære, da det ikke har så mange kompliceret regler, og egentlig bare kræver, at man har en grundforståelse for kort.

For at spille 500, så skal man som minimum være 2 spillere, og have et normalt spil kort, som inkluderer jokere.

Uno

Uno er igennem årene blevet et utrolig populært kortspil. Men det er også et spil, hvor man skal bruge et specielt kortspil, for at kunne spille det. Derfor kræver det, at man laver en mindre investering.

For at spille uno, så skal man være minimum 2 personer, man skal have et spil uno, og man skal være afklaret med reglerne på forhånd. Uno regler er nemlig lette at fortolke, og kan derfor være noget man bliver uvenner over, hvis det ikke aftales på forhånd.

Fisk

Fisk er en klassiker, når det kommer til kortspil, hvor hele familien kan være med. Det handler kort fortalt om at samle stik, hvor man har alle 4 af en slags. Det kan f.eks. være alle 9’erne, så har man et stik.

I fisk får man et stik ved at spørge modparten om de har et kort, hvis de har det, så får man kortet. Har modparten ikke kortet, så skal man ’go fish’, hvor man må trække et nyt kort op fra bunken. Turen går nu videre til den næste person.

Spillet fisk slutter først når alle kort er i spil, og alle stik er givet ud. Vinderen er den med flest stik.

Krig

Krig er en klassiker, som er nem at spille, hvis man ikke har så meget plads. Krig kræver at man har et normalt spil kort, og at man er to spillere, som kan spille mod hinanden. Det handler kort fortalt om at have det kort med mest værdi på hånden. Har man dette, så vinder man runden. Har man samme kort på hånden, så skal man i krig, hvor hver spiller lægger 3 kort ud på bordet. Fra de 3 kort vælges så et enkelt, hvor spilleren med det højeste vinder dem alle.