Hvorfor mezzanin er den bedste måde at udnytte pladsen
Mange industribygninger har et stort gulvareal, og enormt højt til loftet. I takt med at produktionen bliver større, og medarbejderne bliver flere, vil mange dog opleve, at en bygning, som tidligere virkede rigtig stor, nu skal gå på kompromis med pladsen. Her er det oplagt at udnytte alt den frie loftsplads ved at montere en mezzanin.
En etage på søjler
En mezzanin er en ekstra etage, som bliver monteret på fritstående søjler, hvorved alt plads bliver udnyttet til sit fuldeste. Da mezzaninen står på disse søjler, er det muligt at integrere etagen med hvad end der er på gulvniveauet, således intet der allerede virker, behøver at blive flyttet eller ændret. Mezzanin er på den måde den perfekte løsning, for at få mest muligt ud af de lokaler, man allerede har til rådighed.
Nem udnyttelse uden at gå på kompromis med sikkerheden
En indskudt etage balancerende på søjler kan umiddelbart ringe nogle klokker hos mange af os, men mezzanin er fuldstændigt sikkerhedsgodkendt. Man skal tilgå denne ved en trappe, som har en 45 graders stigning, hvor trinnene tilbydes i skridsikkert materiale, og trappen opfylder alle brandkrav. Også gulvene på mezzaninen kan fås enten som skridsikre spånplader eller som et gitter. Sikkerheden er altså i top, hvorved dine medarbejdere trygt kan færdes på trappen og mezzaninen.
Økonomisk smartere
Kigger vi rent økonomisk, vil en mezzanin også klart være en fordel. Står man som virksomhed, og kan se at pladsen er ved at være knap, vil det for mange betyde, at det var tid til at rykke i større lokaler. Dette er dog en kæmpe udgift, og en længere proces, hvoraf monteringen af en mezzanin, er både billigere, lettere og væsentligt hurtigere. Så hvis du har rigeligt med loftskapacitet, men mangler gulvareal i din virksomhed, er mezzanin det rette valg for dig.