Slået op d.

TDC skærer ned – igen

Den danske telekoncern, TDC, skærer igen ned på de menneskelige ressourcer. Denne gang svinges kniven og rammer 122 stillinger i TDC Operations.

Nedturen vil tilsyneladende ingen ende tage for danske TDC, der i årevis har kæmpet med at holde sammen med at holde fortet sammen. Det er denne gang gået ud over IT, drift og netværk, hvor man har sagt farvel til hele 122 medarbejdere. Angiveligt skyldes det hård konkurrence på markedet, hvor de må se pænt til, mens andre spillere får større andele.

Stadig en del medarbejdere tilbage

Selvom TDC skærer ned på antallet af hænder til at varetage de mange opgaver, er der stadig folk til at få maskineriet til at køre. I 2015 talte man 8.854 fuldtidsstillinger, men tilbage i 2011 var det helt oppe på 10.551. Der er derfor blevet luget godt ud i butikken, som optimerer forretningsgangene efter, hvad budgetterne tillader. Blandt de 122 medarbejdere, der nu siger farvel, er “kun” 72 af dem fyringer – og 50 er frivillige fratrædelser.

Tyder på et sløjt regnskab for 2016

Fredag d. 3. februar kommer TDC med deres regnskab for 2016, og meget tyder på et sløjt år, da fyringerne vel må være et udtryk for, at der skal optimeres, hvis budgetterne skal holde. TDC vurderes af én af de største konkurrenter for at være et et risikabelt køb, hvorfor de ikke vil konsolidere markedet med opkøb af TDC. Det er Telia, som er Nordens største telekoncern, som tidligere har udtrykt, at de holder fingrene fra TDC. Dog overvejer de i stedet at opkøbe andre spillere i udlandet – eller i Danmark.

Ét af argumenterne for at holde sig fra TDC og særligt Danmark er, at Danmark er et hårdt marked. Det bevidner TDC’s egen udmelding om nedgangen, da det simpelthen er svært at vækste på det danske telemarked.

TDC er for dyr

Der har været mange spekulationer i forhold til opkøb/salg af TDC, men konkurrenten Telia har gentagne gange udtalt, at TDC er for dyr. Derfor kan den danske telekoncern slappe lidt af i sindet – velvidende om, at Telia har kikkerten et helt andet sted henne. Dog er det ikke noget, der løser TDC’s problemer med at vækste på det danske marked.

Danmark er dog i Telia’s radar, og de tilkendegiver, at det er en yderst vigtig brik i deres puslespil. Men hvad der kommer til at ske for Telia og ikke mindst vores kære TDC – det vil fremtiden vise. Lige nu venter vi bare spændt på årsregnskabet for 2016, så vi kan se, hvor pilen peger hen. Op eller ned.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *